Bil kørekort

Risikoforhold ved vejene.

 

Særlig opmærksom på Vejens omgivelser:
 - Bebyggelsen langs vejen, dens art og tæthed eller bevoksning f.eks. skov, åbne marker moseområder, strand osv.
 - Ved kørsel indenfor tættere bebygget område generelt, og i boligområder samt bolig– og  butiks områder i særdeleshed
 - Ved kørsel udenfor tættere bebygget område, ved kørsel i overgangen mellem efterår og vinter gennem vådområder, lavninger, skove, under og over broer, især hvor skygge kan gøre at kørebanen ikke bliver tøet op af solen, hvor den lurende nattefrost lurer.
 - Ved kørsel mellem efterår og vinter, samt vinter og forår, når landmandens travle periode, med ”forurening” af vejene, og dermed ofte nedsat vejgreb til følge.

Særlig opmærksom på Vejens udstyr - eller standard:
 - Som f.eks. kørebanens bredde og belægning, afstribning, belysning, cykelsti, fortov og signaler.
 - Generelt set skal du være særlig opmærksom på vejens udstyr, såfremt den er dårlig udstyret. Dvs. jo mere udstyr des sikrere vej, herunder særligt hvorvidt en vej er udstyret med kørebane-striber, kantpæle, vejbelysning, fortov, cykelsti, fodgængerfelt, gangbro og gangtunnel.

Rent prøveteknisk handler det om hvorvidt vejen er udstyret med cykelsti eller ej.
 - INGEN CYKELSTI, JA TIL SÆRLIG OPMÆRKSOM PÅ VEJENS UDSTYR.

Særlig opmærksom på  Kørebanens tilstand:
Ja såfremt kørebanens tilstand udgør en fare for, at køre med den på stedet normale hastighed.
 - sne og isglatte veje.
 - brostensbelægninger især hvis de er våde.
 - grus og jordveje.
 - kørsel på nybelagte veje med småsten (advares med tavle)
 - kørsel på meget varme (smeltede) asfaltbelægninger

 

Særlig opmærksom på  Vejens forløb: 
 - bakker
 - jernbaneoverkørsler
 - vejsving
 - vejkryds
 - rundkørsler
 - vejindsnævringer
 - tunnel

Særlig opmærksom på Vejens brug:
Bliver vejen du kører på brugt til andet end alm. færdsel, skal du være særlig opmærksom, f.eks. hvis vejen du kører på hovedsaligt bliver brugt af en færdselsart. Herunder særligt:
 - skoleveje
 - bolig og butiksveje
 - veje med mange busholdepladser, S-togsstationer
 - parkeringsgader
 - sportspladser
 - indkøbscentre
 - strandområder

Særlig opmærksom på Vejens type - eller klassificering:
Ændrer vejen du kører på type til at blive mere eller mindre underordnet skal du være opmærksom på det, men typen eller klassen SKAL altid angives ved hjælp af en tavle, du skal endvidere være særlig opmærksom når du forlader et sådant område også:
 - motorvej
 - motortrafikvej
 - hovedveje
 - områder med fartdæmpning
 - gågade
 - opholds- og legeområde
 - Tunnel

 

Til køreprøven, kan  du forvente at den prøve sagkyndige stiller dig nogle spørgsmål om bilens indretning og udstyr. Hvis du ikke kan svare på de stillede spørgsmål, kan du ikke forvente at bestå køreprøven. I dette hæfte følger en kort gennemgang af de vigtigste emner, du kan blive spurgt om.

 

Kontrol af lygter:

Generelt:
Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse.
Du skal kunne kontrollere at forlygternes pærer er sat korrekt i.
Desuden skal lygter i et lygtepar have ens farve og lysstyrke.

Positionslys:
2 stk. Skal være hvidt eller gulligt og kunne ses på 300m afstand uden at blænde.

Nærlys:
2 stk. Skal være hvidt eller gulligt og kunne oplyse vejen 30m frem
Det må ikke blænde. (Dvs det skal lyse skråt nedad med et fald på 1cm pr. m )
Det skal også være asymetrisk  (Dvs, det skal lyse længere frem i højre side.)

Fjernlys:
2 Stk. Skal være hvidt eller gulligt og kunne oplyse vejen 100m frem. Må blænde

Baglys:
2 Stk. Skal være rødt og kunne ses på 300m afstand uden at blænde.

Stoplygter:
3 Stk. Skal være rødt og lyse væsentligt kraftigere end baglygterne.

Nummerpladelys:
Skal være hvidt og oplyse nummerpladen, så den kan læses på 20m afstand.

Reflekser:
Mindst 2 Stk. røde bagpå, der ikke må være trekantede som er til påhængskøretøjer. .

Blinklys:
2 Stk. foran, 2 bagpå og 1 på hver side med gult lys, som tydeligt
kan ses i sollys. Skal også kunne fungere som havariblink. Blinker de væsentligt hurtigere end sædvanligt, er det normalt tegn på at en eller flere blinklygter ikke virker.

Hornet:
skal have en klar og entydig tone.

Lamper og knapper:
kontrollamper, ratlås, vinduesvisker, lygter, horn, blæser, pedaler.

 

 

 

 

 

 

 

Kontrol af bremser:

Driftsbremsen/fodbremsen:
Denne er hydraulisk = den virker ved hjælp af væske.

Den skal virke på alle hjul og kunne bremse bilen
SIKKERT, HURTIGT og VIRKSOMT ved alle hastigheder og belastninger

Der er 2 punkter, som du kan kontrollere med højre fod:Bremsepedalen må ikke kunne trædes i bund når der trædes hårdt på pedalen.      

Pedalens vandring er afhængig af bilfabrikatet.

Pedalen må ikke synke, mens den holdes nedtrådt ved konstant tryk.

Kontrollér at bremseforstærkeren virker ved at træde 3-5 gange på pedalen med slukket motor.
Hold trykket på pedalen og start motoren.

Hvis pedalen synker, er forstærkeren i orden.I motorrummet kontrolleres at væskestanden i bremsevæskebeholderen er mellem min-. og max.-  mærket eller ved at kontrollampen herfor ikke er tændt.

Parkeringsbremsen/håndbremsen:
Denne er mekanisk, og virker på 2 hjul ved hjælp af kabler.

Håndbremsen skal kunne holde bilen standset på en hældende vej.

Tegn på fejl i bremser: skævtrækning af bilen under let opbremsning på vandret vej.

Ujævn bremsning eller pludselig hugninger fra et eller flere hjul.

Bremsepedalen kan pludselig trædes længere ned end sædvanligt er tegn på fejl i den ene bremsekreds.

ABS bremser:
Anti-blokerings-system der sørger for, at hjulene drejer rundt selvom du bremser meget hårdt. 

Du kan mærke at pedalen ryster, når systemet er i funktion.

Bremserne skal umiddelbart efterses, hvis der er for lidt bremsevæske i bremsevæskebeholderen, hvis kontrollampen lyser under kørsel, hvis bremsepedalen kan trædes længere ned end normalt eller hvis bremsning er ujævn eller bilen under bremsning trækker til siden.

Hvis kontrollampen  for ABS-bremsesystemet ikke slukkes kort efter start, er det tegn på fejl i ABS-bremsesystemet og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt.

 

Kontrol af bærende dele:

Dæk, fælge og hjullejer skal være ubeskadigede.
Dæk skal være af samme type (radial/diagonal eller sommer/vinterdæk) på alle hjul, dog behøver mærke og mønster ikke at være ens.
Dækket skal være pumpet op til korrekt dæktryk ifølge bilfabrikantens forskrifter.
Dæk skal have mindst 1,6mm dybde i mønstret og kan kontrolleres ved en slidindikator.
Pigdæk må kun bruges i perioden 1. nov - 15. april og skal være monteret på alle 4 hjul.
Ujævnt/skævt slid på dæk kan være tegn på forskellige fejl ved køretøjet.
Forkert dæktryk kan vise sig ved ujævnt/skavt slid på dæk, skævtrækning under let opbremsning eller unormal over- og understyring og skal umiddelbart afhjælpes

 

Kontrol af støddæmpere:
Sæt hænderne over et af hjulene og tryk hårdt ned og slip. Derefter skal bilen straks falde til ro.
Dette gentages ved alle hjul.

Motor og udstødning:
Motoren må ikke være beskidt af udsivende olie og må ikke udvikle unødig røg eller støj.
Udstødningssystemet skal sidde fast og være tæt.
Motorolie skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, aflæst på oliepindens max og min mærker eller efter instruktionsbogens anvisninger.
Kølervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde bedømt efter instruktionsbogens anvisninger.

Kontrol af styreapparat:
Styreapparatet skal være: LET, SIKKERT og HURTIGT.
Let = Vil sige at du let kan dreje rattet fra side til side uden at møde ujævn modstand eller  høre mislyde.
Sikkert = Betyder at alle dele i styretøjet er tilstrækkeligt sammenspændt, og uden slør i væsentlige dele.
Hurtigt = At der ikke være slid eller slør i de enkelte dele.

Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele.

Ved kørsel med lav hastighed skal rattet let kunne drejes fra side til side uden at møde ujævn modstand eller fremkalde mislyde.

Tung eller vanskelig styring er tegn på fejl.

Såfremt hjulene ikke straks følger rattets bevægelser, er der tegn på fejl.

Styreapparatet skal efterses, hvis der er for lidt væske i servosystemet, eller hvis der er væsenligt ratslør.

Der må normalt ikke være ratslør på biler.
Dette kontrolleres ved, at starte motoren, pga. servostyringen, derefter står du ud af bilen og ser om hjulene er i ligeudstilling.

Drej så på rattet og se om hjulet straks følger rattets bevægelser.

Servobeholderens væskestand skal følge bilfabrikantens forskrifter.

Dette kontrolleres i motorrummet ved at væskestanden er mellem min. - og max mærket eller ved at kontrollampen herfor ikke er tændt.

 

Førerens og ejerens ansvar:
Ejeren eller den registrerede bruger har ansvaret for, at bilen er i lovlig stand, og føreren har ansvaret for, at bilen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

Føreren skal hele tiden være opmærksom på, at bilen er i orden, og især at styreapparat, bremser, lygter og hornet fungerer sikkert og efter lovens krav. Ved kørsel med påhængskøretøj skal man sikre sig, at tilkoblingen er forsvarlig.

Energi- og miljørigtig kørsel
Motoren bør først startes, umiddelbart før man skal køre.
For at mindske luft- og støjforurening bør man ikke lade motoren gå i tomgang i længere tid.
Køremåden har stor betydning for energiforbruget.
Ved energirigtig køreteknik forstås, at man generelt undlader unødvendige og gentagne hastighedsændringer.
Ved hastighedsnedsættelse kan brændstofforbruget reduceres ved at slippe speederen helt frem for at koble ud.
Bilen skal betjenes således, at den ikke støjer unødvendigt eller udvikler røg og gasarter i nødvendigt omfang.
Unødvendig og forstyrrende kørsel må ikke finde sted ved bebyggelse og hvis kørslen er nødvendig skal føreren køre på en måde, at andre forstyrres mindst muligt.

Særligt udstyr
Bilen skal normalt være forsynet med sikkerhedsseler på alle siddepladser.

Sikkerhedsselerne skal være godkendte og uden beskadigelser.
Bilen skal være forsynet med nakkestøtter på forsæderne.
Forruden skal kunne holdes ren med viskere og vasker.

Forruden skal som hovedregel være hel og uden beskadigelser.

Kan forruden ikke holdes ren, er det tegn på fejl i visker eller vasker.
Sprinklervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde.

Bilen skal være forsynet med et indvendigt førerspejl og et udvendigt førerspejl i venstre side. Såfremt der ikke er tilstrækkeligt udsyn bagud, skal der desuden være udvendigt førerspejl i højre side.

Spejlene skal være rene, hele og korrekt indstillede.

Under kørsel bør man medbringe en godkendt advarselstrekant, så man har den ved hånden, hvor man har pligt til at sætte den op.

 

Registreringsattest
1) For at en bil kan anvendes, skal den være registreret og der skal være udstedt en registreringsattest.
2) Registreringsattest, hvoraf fremgår bilens egenvægt/køreklare vægt, dens tilladte totalvægt samt vægten af et eventuelt påhængskøretøj, der må kobles til den.
3) På grundlag af registreringsattester kan føreren afgøre, om bil og påhængskøretøj må sammenkobles.
4) Ved kørsel med påhængskøretøj skal bilens og påhængskøretøjets registreringsattester medbringes. Ved kørsel i udlandet, skal de originale attester, eller en af et motorkontor udstedt genpart, medbringes.
5) Ved kørsel i Danmark kan medbringes kopier.

Køretøjers manøvre-egenskaber
2) Køretøjets styreegenskaber afhænger især af vægtens fordeling på forhjul og baghjul.
3) Køretøjer med størst vægt på baghjulene er som regel meget styrevillige (overstyringstendens) og sidevindsfølsomme og dermed mindre retningsstabile.
4) Køretøjer med størst vægt på forhjulene er mindre styrevillige (understyringstendens) og mindre sidevindsfølsomme og dermed mere retningsstabile.
Ved belæsning kan disse tendenser forstærkes.

Mobiltelefoners indvirken på opfattelses- og reaktionsevnen
1) Under kørsel må der ikke anvendes håndholdt mobiltelefon.
2) Anvendelsen af mobiltelefon (fx telefonering eller brug af SMS) vil altid aflede noget af førerens opmærksomhed fra trafikken, så reaktionstiden forlænges.
3) Telefonsamtaler kan virke stressende, hvis samtalen går dårligt igennem, eller hvis budskabet er kompliceret eller ubehageligt.
4) En telefonsamtale kan aflede opmærksomheden således, at føreren ubevidst ændrer hastighed, og køretøjets placering på vejen bliver upræcis.
5) Føreren kan forhindre stress-situationer ved at være opmærksom på trafiksituationen og undlade at bruge telefonen i tæt trafik og andre krævende situationer.
6) Føreren kan endvidere forhindre stress-situationer ved at afbryde samtalen, hvis den går dårligt igennem, og vende tilbage under bedre forhold.

Forskellige aktiviteters indvirken på opfattelses- og reaktionsevnen
1) Distraktion forekommer, når føreren foretager sig noget, der tager opmærksomhed væk fra kørslen. Typiske dagligdags aktiviteter som fx at finde ting i handskerummet, læse kort, skifte CD, spise et æble eller tale med en passager kan aflede noget af førerens opmærksomhed fra trafikken.
2) Anvendelse af elektronisk udstyr som GPS eller bærbar computer vil endvidere kunne aflede førerens opmærksomhed fra trafikken.

Alkohol
1) Opfattelses- og reaktionsevne svækkes af selv små mængder alkohol (øl, vin eller spiritus), og selv ved lave promiller kan man have svært ved at reagere rigtigt og hurtigt nok i vanskelige eller overraskende situationer.
2) Man bør lade bilen stå, hvis man skal til selskab, hvor der serveres spiritus, eller på forhånd fast beslutte sig til, hvor lidt man vil drikke, hvis man selv vil køre både ud og hjem.
3) Uanset alkoholpromillens størrelse kan man straffes, hvis man ikke kan køre sikkert.
4) Er promillen over 0,5 og højst 2,0 straffes man første gang med en stor bøde, og ved højere promiller idømmes man fængselsstraf.
5) Er promillen over 0,5 og højst 1,2 frakendes man første gang førerretten betinget, og ved højere promiller frakendes man normalt førerretten ubetinget. Førstegangserhververe af kørekort (dvs. indehavere af kørekort til enten kategori A eller kategori B) vil få et kørselsforbud. Dette gælder således alle, der endnu ikke har haft det første kørekort i 3 år.
6) Sanktionerne for kørsel i spirituspåvirket tilstand skærpes i gentagelsestilfælde.
7) Det er forbudt at overlade bilen til en person, der har drukket så meget spiritus, at den pågældende ikke kan køre bilen på betryggende måde.
8) Politiet kan til enhver tid kræve udåndingsprøve af en bilist.

Sygdom, medicin, træthed og lignende
1) Man må ikke køre bil eller blot forsøge på det, hvis man ikke kan gøre det på fuldt betryggende måde, fordi man er syg, træt, har fået medicin eller narkotiske stoffer.
2) Opfattelses- og reaktionsevnen svækkes, hvis man er syg eller har fået nervemedicin, sovetabletter, stærke hoste- eller smertestillende midler eller medicin mod høfeber, køre- og søsyge eller lignende.
3) Medicinens sløvende virkning forstærkes kraftigt, hvis man også drikker spiritus.
4) Medicin, der kan nedsætte opmærksomheden og reaktionsevnen, er mærket med rød trekant, men man bør i øvrigt rådføre sig med sin læge eller apoteket om medicinens indflydelse på køreevnen.
5) Opfattelses- og reaktionsevnen påvirkes af både legemlig og psykisk træthed (stress), og man skal derfor alvorligt overveje at lade bilen stå, hvis man ikke har sovet nok om natten eller skal hjem efter en lang dag med særlig anstrengende arbejde. Tilsvarende gælder, såfremt man er påvirket af en sindsbevægelse (fx traumatiske oplevelser).
6) Mange bilister er tilbøjelige til at overvurdere egne kræfter ved at køre længere strækninger på tidspunkter, hvor man plejer at slappe af, hvile eller sove.
7) Det er forbudt at overlade bilen til en person, der på grund af sygdom, træthed eller indtagelse af medicin eller narkotiske stoffer, ikke er i stand til at føre bilen på fuldt betryggende måde.

 

Aldersbetingede vanskeligheder
Gående Børn
1)Småbørn (under 5-6 år) har ikke de nødvendige fysiske og psykiske forudsætninger for at færdes sikkert i trafikken.
2) Småbørn, der tilsyneladende opfører sig forsigtigt, er alligevel upålidelige, fordi de ikke kan beherske pludselige impulser til fx at løbe over kørebanen, fordi de ikke kan bedømme faren i trafikken, og fordi de endnu er usikre i deres bevægelser og derfor let kan snuble eller falde, når de går eller løber.
3) Småbørn, der færdes på egen hånd, må altid opfattes som et klart faretegn, der kræver skærpet opmærksomhed, nedsat hastighed og bremseberedskab.
4) Brug af horn over for småbørn skal ske med omtanke, fordi det let kan fremkalde panikreaktioner.
5) Mindre skolebørn (6-10 års alderen) kender normalt de vigtigste færdselsregler, men har svært ved at forstå, at de selv skal passe på, også hvor andre har pligt til at holde tilbage (fx i fodgængerfelt og ved lyssignal).
6) Mindre skolebørn har svært ved at fastholde opmærksomheden om trafikken og kan handle efter pludselige indskydelser og tilskyndelser.
7) Mindre skolebørn er længe om at se sig for og opfatter derfor situationen langsomt, og de er usikre i fart- og afstandsbedømmelse.
8) Mindre skolebørn kan nok se en fare, der helt klart er til stede, men kan ikke forudse, at en farlig situation er ved at udvikle sig.

Cyklende børn
9) Selv om de fleste cykeluheld rammer børn i 10-15 års alderen, sker der mange uheld allerede fra 5-6 års alderen, hvor de samme fysiske og psykiske vanskeligheder gør sig gældende, som når de færdes til fods.
10) De færreste børn får tilstrækkelig praktisk undervisning i at cykle korrekt og sikkert i trafikken, bl.a. fordi overgangen mellem legecykler og almindelige cykler er flydende.
11) Mange børn har problemer med blot at beherske cyklen, dvs. holde balancen, styre og bremse.
12) Alle børn har et stærkt behov for at afprøve egne evner og færdigheder og benytter ofte netop cyklen som middel til at eksperimentere eller lege med.
13) Selv større skolebørn (i 10-15 års alderen) har svært ved at styre cyklen, hvis de skal se i en anden retning end kørselsretningen, og orienterer sig derfor ofte mangelfuldt, navnlig bagud.

Unge motorkørende
14) Selv om unge har den bedst udviklede opfattelses- og reaktionsevne, er de alligevel de mest udsatte for uheld af alle trafikantgrupper på grund af manglende erfaring og mulige holdningsproblemer.
15) De unges manglende erfaring viser sig især som vanskeligheder med at afpasse hastigheden efter forholdene, bedømme egne manøvremuligheder rigtigt, og bedømme andre trafikanter tilstrækkeligt kritisk.

16) Nogle unge fristes til at bruge køretøjet til at afprøve egne evner, opleve spænding, afreagere skuffelser eller hævde sig og bringer derved sig selv og andre i farlige situationer.
17) De fleste unge har en positiv grundholdning til trafikken, til færdselsreglerne og til kravet om hensynsfuldhed, men kan have svært ved at omsætte dette i køremåden på grund af mangelfuldt kendskab til de mange faremomenter.
18) De unges positive grundholdning kommer ofte i konflikt med andre trafikanters manglende hensyntagen og forståelse.

Ældre
19) Ældre trafikanter har ofte nedsat syn og hørelse, og opfatter og reagerer langsomt.
20) Mange ældre er dårligt gående og bange for at falde og er derfor mindre opmærksomme på de kørende, når de træder ned fra kantstenen eller er på vej over kørebanen.
21) Mange ældre opfatter fodgængerfelter som særlig sikre steder og undlader derfor ofte helt at se sig for, før de går over.
22) Mange ældre krydser kørebanen ved lyssignaler i fuld tillid til det grønne lys og uden at se sig for.
23) Mange ældre er bange for trafikken og forskrækkes let af biler, der hastigt nærmer sig, kører tæt forbi eller bremser brat op, hvilket kan fremkalde farlige paniksituationer.

 

Egne holdninger og egen adfærd
1) Man skal være positiv og hjælpsom, selv når andre trafikanter begår fejl i trafikken.
2) Man skal være særlig hjælpsom og hensynsfuld ved passage af vejarbejde.
3) Man skal være særlig hjælpsom og hensynsfuld over for køretøjer under udrykning.
4) Man skal være forstående over for andre trafikanters vanskeligheder i trafikken (fx manglende stedkendskab).
5) Man skal være forstående over for andre trafikanters manglende rutine som fører.
6) Man skal være forstående over for andre trafikanters ønske om at komme hurtigere eller langsommere frem i trafikken end en selv.
7) Man skal være forstående over for, at andre – især ældre – trafikanter udviser forsigtighed i trafikken.
8) Man må aldrig lade sig påvirke/ophidse af andres fejl eller letsindigheder.
9) Man må aldrig føle sig fristet til eller lade sig provokere til at begå uforsvarlige handlinger.
10) Altid være forudseende og risikobevidst

Færdselslovens gyldighed
1) Færdselsreglerne gælder på alle gader og veje, cykelstier og fortove, pladser, broer og tunneller, passager, stier og lignende steder, hvor der er almindelig færdsel, hvad enten disse steder er offentlige eller private.
2) Biler må normalt kun køre på den del af vejen, der er bestemt for biler og motorcykler (motorkøretøjer) samt store knallerter.

Anvisninger for kørslen
1) Man skal rette sig efter de anvisninger for kørslen, som gives ved færdselstavler, kørebanestriber mv. samt færdselssignaler.
2) Gule kørebanestriber mv. bruges til midlertidig regulering fx ved vejarbejde og skal respekteres i stedet for eventuelle hvide striber mv.
3) Man skal desuden rette sig efter politiets anvisninger, også hvor færdselstavler, kørebanestriber og færdselssignaler viser noget andet, eller hvor det er i modstrid med en ellers gældende færdselsregel. (Anvisninger kan også gives af andre, som er bemyndiget hertil).

Grundregler for færdslen
1) Man skal altid køre hensynsfuldt og agtpågivende, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres.
2) Man skal også vise hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.
3) Man skal vise særligt hensyn over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker og handicappede.
Fare, ulempe og unødig ulempe
4) Man skal før bakning sikre sig, at manøvren kan udføres uden fare eller ulempe for andre.

Signalgivning og brug af lys uden for lygtetændingstiden
1) Når det er nødvendigt for at advare om en fare, skal man gøre andre opmærksom på faren ved kortvarigt brug af hornet eller ved at blinke med forlygterne.
2) Brug af hornet i andre tilfælde er forbudt.
3) Ved kørsel uden for lygtetændingstiden skal der anvendes nærlys. I stedet for nærlys kan anvendes særligt kørelys eller tågeforlys.

Fri passage for bestemte trafikarter
1) Man skal holde tilbage eller give plads for grupper af børn under opsyn af en leder, forsvarets og redningsberedskabets kolonner, ligtog og andre sluttede optog.
2) Man skal i god tid holde vejen åben og om nødvendigt standse for køretøjer, der er under udrykning.
3) Man må ikke køre så tæt på et uheldssted, at man er i vejen for redningsarbejdet.

 

Personer og gods mv.
1) En bil må med eller uden læs ikke være bredere end 2,55 m, længere end 12 m og højere end 4 m. Bilens vægt må med personer, bagage eller andet læs ikke overstige den tilladte totalvægt, som er anført i registreringsattesten til bilen.
2) Passagerer og gods skal være således anbragt i bilen, at føreren har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere bilen.
3) Passagerer må ikke medtages i et sådant antal eller være anbragt på en sådan måde, at der kan opstå fare for dem selv eller andre.
4) Fører og passagerer skal anvende sikkerhedssele, når en sådan er til rådighed. Der kan i kombination med sikkerhedssele anvendes selepude.
5) Børn fra 3-6 år kan i stedet for sikkerhedssele anvende barnestol eller andet godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt.
6) Børn under 3 år og under 135 cm skal i stedet for sikkerhedssele anvende barnestol eller andet godkendt sikkerhedsudstyr, tilpasset barnets højde og vægt. Dette gælder dog ikke, hvis de er placeret på bagsædet, og bagsædets siddepladser ikke er forsynet med sikkerhedsseler. Det gælder heller ikke, hvis de er placeret på bagsædet, og bagsædets siddepladser med sikkerhedsseler er optaget af andre børn under 3 år med tilpasset sikkerhedsudstyr. Børn under 3 år skal anvende siddeplads forsynet med sikkerhedssele (i kombination med tilpasset sikkerhedsudstyr) frem for andre. Der må ikke befordres flere passagerer end der er siddepladser med tilhørende sikkerhedsseler.
7) Nye biler skal være forsynet med advarselsmærkning mod bagudvendende barnestol ved sæder, bortset fra førersædet, hvor der er monteret airbag, med mindre pågældende airbag automatisk træder ud af funktion, når bagudvendende barnestol monteres.
8) Det er førerens ansvar, at passagerer under 15 år anvender sikkerhedssele eller andet sikkerhedsudstyr.
9) Indstillingen af nakkestøtten skal være afpasset af den enkelte bruger.
10) Gods skal være anbragt, så det ikke dækker blinklys, lygter og nummerplade, og så det ikke støjer unødigt, kan slæbe eller falde ned på vejen eller på anden måde være til hindring eller fare for færdslen.
11) I de tilfælde, hvor transport af bagage/gods bag på bilen dækker for én eller flere påbudte lygter og reflekser, skal der anbringes en lygtebom bag på godset/bagagen.
12) Såfremt bilens nummerplade tildækkes, skal der anvendes en 3. nummerplade, der skal være anbragt således, at denne uden vanskelighed kan aflæses. Hvis den 3. nummerplade anvendes i lygtetændingstiden, skal denne være belyst med nummerpladelygte(r). Når der anvendes en lygtebom, kan den 3. nummerplade anbringes på lygtebommen.
13) Gods, der rager mere end 1 m ud over bilens forreste eller bagerste punkt eller mere end 15 cm ud over siderne, skal afmærkes med en klud eller på anden tydelig måde. Ved erhvervsmæssig transport skal godset dog afmærkes med en hvid cylinder, der er 30 cm høj og med en diameter på 10 cm. Cylinderen skal være forsynet med 2 røde refleksbånd. I lygtetændingstiden skal godset, uanset privat eller erhvervsmæssig transport, afmærkes med nævnte cylinder samt rødt lys bagud og hvidt lys fremad.
14) Transport af farligt gods skal gennemføres efter særlige regler.
15) Hvis noget tabes eller spildes på vejen, og det medfører risiko for færdslen, skal det straks fjernes. Kan det ikke lade sig gøre, skal man ved afmærkning eller på anden lignende måde advare andre om risikoen.
16) Man må ikke hænge slæde, trækvogn eller lignende efter en bil, og man må ikke under kørslen trække en person på ski, skøjter, rulleskøjter eller lignende.
17) Til en bil må kobles højst et påhængskøretøj, og kun såfremt at bilen er godkendt hertil.

Motorstop og slæbning mv.
1) Ved motorstop, uheld eller lignende på et sted, hvor standsning eller parkering er forbudt, skal man snarest muligt flytte bilen væk fra stedet og på motorvej så vidt muligt helt væk fra kørebanen. Hvis bilen er til fare eller ulempe for færdslen, skal man straks opsætte en godkendt advarselstrekant mindst 50 m før bilen på almindelige veje og mindst 100 m før bilen på motorveje. Som supplement til advarselstrekanten kan anvendes havariblink.
2) I forbindelse med uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare på motorveje samt veje udenfor tættere bebygget område kan (på motorveje skal) havariblink anvendes for at henlede andre trafikanters opmærksomhed på faren.
3) Brug af havariblink i andre tilfælde er forbudt.
4) Ved motorstop eller lignende på en jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel med spor skal man, så godt man kan, advare lokoføreren om faren.
5) Det er tilladt at bruge bilen til at slæbe en havareret bil, traktor, eller motorredskab på bestemte betingelser. Slæbningen skal ske ved hjælp af et solidt tov, en stangforbindelse eller lignende og således, at afstanden mellem køretøjerne højst er 4 m. Er afstanden over 2 m, skal tovet tydeligt afmærkes. Det slæbte køretøj skal føres af en person, der har kørekort til køretøjet. Hastigheden må højst være 30 km/t.
6) Slæbning er forbudt, hvis det slæbte køretøjs bremser eller styreapparat ikke er i forskriftsmæssig stand, og man må da overlade slæbningen til en godkendt kranvogn eller lignende.t påhængskøretøj, og kun såfremt bilen er godkendt hertil.

 

Færdselsulykke
7) Ved alvorlig personskade foretages opkald til alarmcentralen, hvor det oplyses, hvor ulykken er sket, om der er specielle farer (fx brandfare, fastklemte, farligt gods), hvor mange, der er kommet til skade, om de er i livsfare (fx uden åndedræt, uden hjerteslag, eller store blødninger), samt hvorfra der ringes.
8) Ulykkesstedet afmærkes, så efterfølgende trafikanter ikke påkører forulykkede køretøjer, tilskadekomne personer, tilskuere mv., og om nødvendigt standses trafikken eller ledes udenom.
9) Den, der med eller uden egen skyld beskadiger færdselstavler, afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller andre færdselsanordninger, skal straks bringe afmærkningen i orden igen, hvis det er muligt. Kan dette ikke ske, skal den pågældende snarest underrette politiet og i øvrigt foretage, hvad der er nødvendigt for at advare andre trafikanter.
10) Man skal straks standse og hjælpe tilskadekomne, hvis man med eller uden egen skyld bliver indblandet i en færdselsulykke, og man skal efter anmodning oplyse navn og adresse til andre, der er indblandet i ulykken.
11) Hvis man har voldt mere end ubetydelig skade på personer, skal man melde det til politiet. Hvis der er alvorligt tilskadekomne eller dræbte personer, må man ikke ændre på forholdene eller fjerne spor på ulykkesstedet. Man skal dog flytte køretøjer væk, hvis de er til fare for færdslen.
12) Er der sket skade på en andens ejendom eller ting, skal den, der har forvoldt skaden, underrette skadelidte eller politiet herom.

Forsikringspligt
1) Ejeren af et motordrevet køretøj eller den person (brugeren), der har varig rådighed over køretøjet, skal kunne dække eventuelle erstatningskrav ved en lovpligtig ansvarsforsikring.

’Overladelse af køretøj til andre
1) Det er forbudt at overlade føringen af et køretøj til personer, der ikke er i besiddelse af et gyldigt kørekort til denne.

Hastighed Lovbestemmelser
Indenfor tættere bebygget område max 50 km/t
Uden for tættere bebygget område max 80 km/t (med påhængskøretøj max 70 km/t
Motorvej max 130 km/t (med påhængskøretøj max 80 km/t)

Vognbaneskift og sammenfletning Lovbestemmelser
1) Man skal give tegn med blinklyset, når det kan være til vejledning for andre.

Vending Lovbestemmelser
1) Man skal altid give tegn med blinklyset før vending.
2) Vending skal ske forlæns til venstre, medmindre forholdene ikke tillader dette.

Kørsel foran eller efter andre Lovbestemmelser og andre forhold
1) Køretøjer med særlig hastighedsbegrænsning, fx biler med påhængskøretøj, skal holde så stor afstand til foran kørende uden for tættere bebygget område, at overhalende køretøjer har plads til at trække ind imellem.
2) Under kørsel med lav hastighed eller med et særligt bredt køretøj (fx bil med påhængskøretøj) på en smal eller bugtet vej skal man være særlig opmærksom på bagved kørende og lette overhaling ved fx at nedsætte hastigheden, køre helt ind til siden og eventuelt standse.
3) I forbindelse med uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare kan havariblink anvendes på andre veje end motorveje uden for tættere bebygget område for at henlede bagvedkørende trafikanters opmærksomhed på faren.
4) Bremselængden er det stykke vej, bilen kører, fra bremsningen påbegyndes, og indtil bilen står stille.
5) Bremselængden afhænger bl.a. af, hvor hårdt man træder på bremsepedalen.
6) Bremselængden vil ved fordobling af hastigheden blive firedoblet.
7) Der skal holdes tilstrækkelig sikkerhedsafstand til forankørende. Dette vil i de fleste tilfælde svare til ca. 2 sek. tidsafstand i normalt føre afhængigt af førerens rutine og færdselsforholdene.
8) Afstanden til den forankørende skal øges, hvis vej- og færdselsforholdene, vejret eller føret gør det nødvendigt.

 

Overhaling Lovbestemmelser
1) Man skal overhale andre kørende til venstre, dog skal kørende, der svinger til venstre eller forbereder et venstresving, overhales til højre. Ved overhaling til højre forbi venstresvingende er det tilladt at overskride en ubrudt kantlinie, medmindre banen til højre for kantlinien er afmærket som en særlig bane, fx med cykelsymbol.
2) Det er forbudt at overhale i vejkryds, medmindre:
                A) der er flere vognbaner forbeholdt færdslen i samme retning.
                B) man overhaler til højre forbi et køretøj, der svinger til venstre
                c) Krydset er reguleret af signallys eller politi eller
                D) den tværgående færdsel har ubetinget vigepligt.
3) Det er forbudt at overhale foran eller på en jernbaneoverkørsel.
4) Man må kun overhale på en bakke eller i et vejsving med nedsat oversigt, hvis der er tilstrækkelig plads inden for spærrelinien (dvs. mere plads end én vognbane), hvor modkørende ikke må forekomme.
5) Det almindelige forbud mod overhaling i kryds, foran eller på jernbaneoverkørsel, på bakke og i sving gælder ikke overhaling af to-hjulede cykler og to-hjulede små knallerter.
6) På en vej med tre vognbaner må man ikke bruge vognbanen yderst til venstre, fx til overhaling, medmindre færdslen er ensrettet.

Kørsel i trafiksanerede områder
1) »Gågade« (E 49) angiver et område, hvor særlige færdselsregler gælder. En vis kørsel kan tillades ved undertavle. Kørsel i området må kun ske med meget lav hastighed (normalt under 15 km/t). Parkering af bilen må ikke ske uden for afmærkede pladser.
7) »Ophør af gågade« (E 50). Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra en gågade.
8) »Opholds- og legeområde« (E 51) angiver, at kørende færdsel er underordnet i forhold til ophold og leg for voksne og børn, at kørsel normalt kun må ske med hastigheder under 15 km/t, og at parkering af bilen er forbudt uden for de særlige afmærkede pladser.
9) »Ophør af opholds- og legeområde« (E 52). Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra et opholds- og legeområde.
1) Under kørsel i opholds- og legeområder skal man holde tilbage for gående og i intet tilfælde fortsætte kørslen, før man har sikret sig, at ingen kan komme i farlig nærhed af bilen, og at de, der opholder sig eller leger på vejen, har set bilen og givet plads for den.
2) Ved kørsel i gågade skal man udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for de gående, og hvis der på vejen færdes personer, der kan komme i farlig nærhed af køretøjet under dettes passage, må kørslen ikke fortsættes, før føreren har sikret sig, at disse personer er opmærksomme på køretøjet og har givet plads til passage.

 

Kryds og vigepligter
ubetinget vigepligt følgende steder, uden at dette er fremhævet ved særlig vejafmærkning:
41) Udkørsel fra et område uden for vejen (parkeringsplads, ejendom, grundstykke, tankstation eller lignende).
42) Udkørsel fra en tydelig underordnet vej (gågade, opholds- og legeområde, markvej, sti eller lignende).
43) Udkørsel fra en vej, der sker over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over både sidevejens og den vigtigere vejs kørebaneniveau. Overkørslen skal herudover være tydeliggjort ved, at overkørslens belægning er udført i en anden belægning end sidevejens (fx brosten, betonsten) eller, at fortovet og/eller cykelstien er gennemgående på den vigtigere vej. Overkørslen kan herudover være tydeliggjort ved en indsnævring af sidevejens tværprofil.
man har højrevigepligt, dvs. at man skal holde tilbage for alle kørende fra højre, på steder, hvor der ikke er ubetinget vigepligt for nogle af parterne, - dog ikke ved vognbaneskift eller sammenfletning.

Kørsel på motortrafikvej
5) den højst tilladte hastighed på motortrafikvej samt til- og frakørselsveje er 80 km/t, men kan dog lokalt hæves til 90 km/t ved skiltning. For bil med påhængskøretøj dog højst 70 km/t
6) Slæbning på motortrafikvej er forbudt

 

Standsning og Parkering er forbudt følgende steder, uden særlig afmærkning:
16) I venstre side af vejen, bortset fra mindre befærdede veje og veje med ensrettet færdsel.
17) På gangsti, cykelsti, midterrabat, helleanlæg, spærreflade eller lignende og i almindelighed på fortov.
18) På fodgængerfelt eller nærmere end 5 m foran feltet.
19) Ved udkørsel før cykelsti eller nærmere end 5 m før udkørslen.
20) I vejkryds eller nærmere end 10 m fra den nærmeste kant på den tværgående kørebane eller cykelsti, dog altid tilladt i afmærkede båse.
21) Nærmere end 5 m fra en spærrelinies begyndelse ved vejkryds.
22) Ved siden af spærrelinie, hvis afstanden mellem bilen og spærrelinien er mindre end 3 m, og der ikke er punkteret linie til højre for spærrelinien.
23) På en jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel.
24) På bro over motorvej, i viadukt eller tunnel.
25) På eller i nærheden af bakketop.
26) I eller ved et uoverskueligt vejsving.
27) På en måde, så bilen dækker færdselstavler eller signaler.
28) I krybespor.
29) På afmærket plads for hyrevogne (taxi).
30) Ved busstoppested og ikke nærmere end 12 m på hver side af tavlen for busholdeplads (E 31,1-2), hvis der ikke er kantstensafmærkning. Er afstanden på 12 m forlænget med gul kantstensafmærkning, gælder forbuddet hele den afmærkede strækning.

Parkering er forbudt følgende steder, uden særlig afmærkning:
31) Nærmere end 30 m fra en jernbaneoverkørsel.
32) Ud for ind- og udkørsler til ejendomme eller således, at til- og frakørslen væsentligt vanskeliggøres.
33) På kørebanen på hovedveje uden for tættere bebygget område.
34) Ved siden af et andet køretøj, der holder i vejkanten, bortset fra 2-hjulet cykel, 2-hjulet knallert eller 2-hjulet motorcykel uden sidevogn.
35) Så tæt på et andet køretøj, at man ikke kan komme hen til det, eller det ikke kan køres væk fra stedet.

 

Lovbestemmelser
1) Ved parkering forstås enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end 3 minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering.
2) Standsning og parkering må ikke ske på et sådant sted eller på en sådan måde, at der opstår fare eller ulempe for færdslen.
3) Ved standsning eller parkering skal bilen, hvis det er muligt, stilles helt uden for kørebanen.
4) Det skal sikres, at påbudt tyverisikring er sat i funktion.
5) Ved åbning af vogndør eller ved af- og pålæsning skal det sikres, at der ikke opstår fare eller unødig ulempe for andre.
6) Hvor parkeringspladser uden for tættere bebygget område er anlagt i umiddelbar tilslutning til vejen, skal man så vidt muligt bruge parkeringsplads ved vejens højre side.
7) Ved standsning eller parkering på spor eller nærmere end 2 m fra spor i vejen, på en havneplads eller lignende må man ikke gå længere væk fra bilen, end at man hele tiden kan være opmærksom på, om der kommer tog på sporet, og man skal straks flytte bilen for toget.
8) Ved parkering med en almindelig bil uden påhængskøretøj i lygtetændingstiden og langs vejkanten i tættere bebygget område behøver man kun at tænde parkeringslygten og baglygten mod vejens midte.
9) Indstille og anbringe parkeringsskive eller købe parkeringsbillet, hvor dette er påbudt.

Kørsel i mørke og lygtetændingstiden
1) Lygtetændingstiden er tiden fra solnedgang til solopgang, eller i øvrigt når anvendelse af bilens lygter er påkrævet på grund af mørke, tåge, dis, regn eller lignende dårlige sigt eller lysforhold, - enten for at gøre bilen synlig for andre trafikanter, eller for at man selv kan se tilstrækkeligt.
2) Særligt kørelys opfylder ikke kravene til lygteføring ved kørsel i lygtetændingstiden.

Alkohol som ulykkes- og skadesfaktor
8) 18-19-årige har meget højere ulykkesrisiko med alkohol i blodet end 35-44-årige har.
9) Risikoen for en ulykke øges på ture til og fra fest i weekenden, hvor der er flere unge jævnaldrende i bilen.
10) Det er meget vanskeligt at vurdere forbrænding af alkohol og vide, hvornår man kan køre efter alkoholindtagelse.
11) Har man drukket en del aftenen før, kan promillen stadig være for høj til at køre næste dag.
12) Man kan ikke øge forbrændingen af alkohol og det er næsten umuligt at camouflere alkoholindtagelse over for politiet.
13) Man må aldrig køre med en promille på over 0,5 (spirituskørsel).
14) Man bør forhindre andre i at køre spirituskørsel.
15) Førstegangserhververe af kørekort – indehaveren af kørekort til enten motorcykel eller bil – (»kørekort på prøve«) får et kørselsforbud ved promiller på 0,51- 1,2.
16) Ved en promille på over 1,2 får man frakendt kørekortet ubetinget.

Hastighed som ulykkes- og skadefaktor
8) Hastighed er en væsentlig ulykkes- og skadesfaktor i trafikulykker med personskade.
9) Hastigheden er ofte helt afgørende for alvorligheden af en ulykke som udløses af egne eller andre trafikanters fejl.
10) En fodgængers risiko for at dø ved at blive påkørt af en bil øges væsentligt selv indenfor små hastighedsforøgelser.
11) Der sker især mange ulykker på grund af høj hastighed ved kørsel til og fra fest i weekenden med flere unge jævnaldrende i bilen.
12) Man skal altid overholde hastighedsgrænserne.
13) Overskridelse af hastighedsgrænserne med mere end 30 % giver 1 klip i kørekortet.
14) De første 3 år, hvor kørekortet er på prøve, skal man kun have 2 klip i kortet for at få kørselsforbud.
15) Førstegangserhververe får kørselsforbud ved en hastighedsoverskridelse på mere end 60 % eller ved kørsel med 160 km/t eller derover på motorvej.

Manglende brug af sikkerhedssele som skadesfaktor

8) Risikoen for at blive dræbt i en ulykke er mange gange større, hvis man kastes ud af bilen, end hvis man bliver i bilen.
9) 18-24-årige bilister er oftere end andre indblandet i ulykker, hvor bilen ruller rundt og risikoen for at blive kastet ud er stor. I disse ulykker har brug af sikkerhedsseler særlig høj effekt.
10) Bilens airbag kan være direkte livsfarlig, når man ikke bruger sikkerhedssele.
11) Hvis man ikke er spændt fast, kastes man ofte rundt i bilen ved en ulykke. Derved er der meget stor risiko for, at man skader sig selv og andre i bilen.
12) Ingen personer kan modstå det tryk som opstår ved en kollision, når man ikke anvender sikkerhedssele. Selv ved hastigheder under 10 km/t. kan man ikke stå imod uden sikkerhedssele.
13) Man bør altid sørge for, at alle i bilen bruger sikkerhedssele.
14) Man får et klip i kørekortet, hvis passagerer under 15 år ikke anvender sikkerhedssele under kørsel. 2 klip inden for 3 år giver kørselsforbud for nye bilister med kørekort på prøve.